Ingredients
Directions
Risengrød:
Mælken koges op med sukker og salt, risene tilsættes under omrøring sammen med mandlerne. Kog grøden under låg og rør jævnligt i gryden. Afkøles.
Mandelcréme:
Smelt chokoladen i vandbad og udblød husblassen i koldt vand i ca. 10 min. Pisk fløden til let flødeskum. Pisk æggeblommer og sukker hvidt, smelt husblasen i vandbad til ca. 37°. Under omrøring hældes først husblassen i æggemassen, dernæst hældes den smeltede chokolade i, mens der stadig røres. Rør Amarettoen i risengrøden og vend 1/3 af den i æggechokolademassen. Vend så resten af risengøden i sammen med flødeskummet.
Sæt mandelcremen i køleskab i ca. 3 timer eller til den har sat sig.
Figner i krydderlage:
5 stk. figner
3 dl vand
200 g rørsukker
laurbærblade, hele nelliker, hel peber, kanel og allehånde
Skyl fignerne og del dem i kvarte. Kog vand, rørsukker og krydderier sammen til en lage og afkøl lagen lidt, inden den hældes over fignerne. Lad dem trække i lagen mindst et døgn.
Anretning:
Mandelcrèmen anrettes som kugler og fignerne lægges rundt om. Pyntes med ristede mandler og et blad mynte.