Ingredients
Directions
Smelt chokoladen over vandbad. Rør smørret cremet med halvdelen af sukkeret og vaniljesukker. Tilsæt herefter æggeblommerne, et ad gangen. Sigt melet i, tilsæt rasp, appelsinskal samt Grand Marnier, og rør dejen grundigt sammen. Pisk hviderne stive med resten af sukkeret. Rør ca. 1/3 i dejen, og vend resten forsigtigt i. Der må endelig ikke røres for meget. Fordel massen i 2 smurte, meldryssede springforme (23 cm), og bag i forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 30 min. Tjek om bunden er bagt ved at prikke i dejen med strikkepind - der må ikke hænge dej ved, lad bundene køle af, inden de tages ud af formene.
CRÈME:
Udblød husblassen i koldt vand. Pisk æggeblommer, florsukker og vanilje hvidt. Pisk fløden til skum. Kom den smeltede husblas i æggemassen, og vend til sidst den piskede fløde i. Lad cremen køle nogle timer, til husblassen har sat sig.
Kagen lægges sammen med bund, crème, kirsebær, bund, crème og kirsebær.
Pynt kagen med flødeskum og evt. revet chokolade.