Marcipanæg

Ingredienser:

10 stk.

 

300 g marcipan.
20 g hakkede mandler til pynt.

Fremgangsmåde:

1

Rul marcipanen til en pølse, og del den i 10 lige store stykker.

Form hvert stykke først til en kugle, og tryk derefter den ene ende lidt spids, så det ligner et æg.

Lad æggene tørre til næste dag, så de ikke revner, når de overtrækkes med chokolade.

Temperér chokoladen (se nederst).

Dyp ægget først i bunden og sæt det på bagepapir. Når chokoladen har sat sig, brug en dyppegaffel til at dyppe hele ægget i chokolade. Læg det igen på bagepapir.

Pynt evt. med hakkede nødder eller mandler, inden chokoladen stivner.

 

Kokkens fif:

Æggene kan holde sig længe, hvis de opbevares mørkt og køligt, men ikke i køleskab, da chokoladen kan blive grå og miste sin glans.

Vælg en marcipan med høj mandelprocent for bedre smag.

 

Chokoladetemperering:

Brug en plastikskål, dejskraber og termometer.

Chokolade med ægte kakaosmør skal tempereres, mens chokolade med palmeolie eller andre fedtstoffer ikke nødvendigvis kræver det.

 

Mørk chokolade (32°C):

Varm 500 g chokolade til 50°C.

Tilsæt 140-165 g hakket chokolade lidt ad gangen, og rør rundt, indtil temperaturen når ca. 32°C.

Lav en prøve på en paletkniv. Kom en klat på og lad den sætte sig i 5 minutter. Hvis den bliver stribet, tilsæt mere kold chokolade.

 

Lys chokolade (30°C) / Hvid chokolade (28°C):

Samme metode, men med de angivne temperaturer.

 

Kokkens fif: Rester af chokoladen kan kommes i en frysepose og gemmes til næste gang.

 

Se også opskriften på kokosæg, nougatæg og marcipanæg og Pistacieæg

Uddrag

Marcipanæg

Luk

Mød os

Ledelse
Salgskonsulent
Booking